Skuespilleren Henning Jensen beskriver i Gennem glasvæggen et regulært psykisk sammenbrud, han oplevede i maj 1978, forårsaget af alt for meget arbejde, jag og stress i alt for lang tid. Det tog ham et helt år at komme på ret køl igen, og det skyldtes ikke mindst, at han stod helt uforstående over for det, han havde oplevet: Han havde ingen erfaringer med psykisk sygdom, og lige så lidt vidste han, hvor han skulle søge professionel hjælp. Det betød, at han ikke fik den i tide, og at sygdommen fik lov til at udvikle sig til en regulær depression, der var ved at tage livet af ham.