Sanseligt og solmættet!

Drageblodstræet har fået sit dramatiske navn på grund af sin røde harpiks, som før i tiden bl.a. blev brugt som underlag ved forgyldning eller som lak på instrumenter. I dag findes træet primært i Asien, Afrika og på de Canariske Øer, hvor det kan blive op til 20 meter højt og, i nogle tilfælde, mange hundrede år gammelt.

Denne smukke illustration af et spirende og ungt drageblodstræ er taget fra det såkaldte ’Naturhistoriske Leksikon’, et af 1800-tallets fineste franske botaniske værker, og sidenhen grafisk optimeret af PaperDonkeys designteam. Nyd den karakteristiske gaffelgrenede stamme og de fine, frodige kronblade, der utvivlsomt leder tankerne hen på de varme, vilde tropesomre i Syden.

Størrelse og pris
30 x 40 cm: 199,- kr.
50 x 70 cm: 390,- kr.
Prisen er uden ramme.

Skønne botaniske illustrationer

I dag er de klassiske botaniske illustrationer kendt og elsket over hele verden, men faktisk skal vi helt tilbage til 1700-tallet for at forstå, hvor de kommer fra, og hvorfor de ser ud, som de gør.

1700-tallet var opdagernes tid – en tid, hvor videnskabsmænd og eventyrere i stigende grad tog ud for at opleve fjerne dele af verden. Med sig hjem bragte de eksotiske krydderier, frø fra tropiske planter og historier om vilde, vidunderlige og vanvittige dyrearter, som europæerne aldrig nogensinde før havde set.

Alle disse naturvidenskabelige opdagelser skabte behov for et rigtigt system til klassificering, så man langsomt kunne begynde at kortlægge den natur, man så. Arkitekten bag dette kom til at hedde Carl von Linné, en medicinprofessor fra universitet i Uppsala, der samtidig havde udviklet en stor interesse for botanik og zoologi. I dag regnes han som faderen til hele den såkaldte ’binomiale nomenklatur’, dvs. det system, hvor hver eneste plante og hvert eneste dyr i verden har både en artsbetegnelse og et slægtsnavn. Alt dette skabte han i 1700-tallet, og det bruges stadig den dag i dag.

Også på den visuelle side skete der en enorm udvikling i 1700-tallet, hvor man for første gang så de fine, detaljerede plante- og dyretegninger, som vi kender og elsker i dag. At tegne naturen blev ikke blot et studie i korrekt gengivelse og videnskabelig akkuratesse, men også en kunstnerisk øvelse, hvor naturen i sig selv blev et æstetisk motiv på papiret. Kunstnere som belgiske Pierre-Joseph Redoute og tyske Georg Ehret var nogen af tidens helt store stjerner. Det samme var engelske Robert Thornton (billedet ovenfor), der stod bag det store værk 'Temple of the Flora'. Deres illustrationer – og mange andre værker fra den tid – er forblevet elsket og beundret i generationer.

Hos PaperDonkey har vi samlet nogle af de allersmukkeste illustrationer fra botanikkens storhedstid, som vi har hentet fra de fineste italienske, franske og engelske opslagsværker. Alle stammer de fra tiden omkring starten og midten af 1800-tallet, hvor de botaniske illustrationer havde nået deres absolutte kunstneriske klimaks.

Nyd disse skønne plakater, som bygger på smukke, håndtegnede originalillustrationer og graveringer, der sidenhen er optimeret ved hjælp af moderne grafiske værktøjer. Alle minder de os om den botaniske verdensarv og naturens uanede skønhed – og så er de ikke mindst vidnesbyrd fra en svunden tid, hvor verden stadig var ny og uopdaget, og hvor alting endnu syntes at være muligt.